• Fri fragt v. kr. 1500,-
  • Levering 2-3 dage
  • Alle varer er på eget lager

Castel Juval

Dette bjerg-vinbrug blev grundlagt af alpinisten Reinhold Andreas Messner (f. 1944) og hans forvaltere, ægteparret Gisela og Martin Aurich i 1992. Det kendes også som Azienda Agricola Unterortl – Castel Juval. Som det ses af navnet, så er ejendommen forbundet til middelalderborgen Castel Juval, der første gang omtales i historiske optegnelser i 1278, og den blev formentlig opført ca. 30 år forinden. Borgen har en lang historie med forskellige ejerskaber og blev erhvervet af Reinhold Messner i 1983. Det gamle, velbevarede fæstningsværk og selve vinbruget ligger lige ved indgangen til Val Senales (Schnalstal) i Val Venosta (Vinschgau) og nærmere bestemt over landsbyen Naturno i kommunen Castelbello-Ciardes (Kastbell-Tschars). Kommunen ligger i provinsen Bolzano i regionen Alto Adige, der også kendes som Sydtyrol, og den hører til i den nordlige del af Italien. I Alto Adige er både italiensk og tysk hovedsprog, hvilket bl.a. ses af stednavnene, og Castel Juval kendes også som Schloss Juval, og ligger på toppen af Monte di Giove, ca. 1000 moh, og det har fået sit navn fra det latinske Mons Jovis, Jupiters bjerg. Vinbruget og alle vinmarker er certificeret økologiske, og det betyder at vindyrkningen og druerne er certificerede, men vinene er det ikke. Der lægges vægt på bæredygtighed og understøttelse og udvikling af biodiversitet har en høj prioritet. Arbejdet i markerne er manuelt arbejdsintensivt idet alene skråningens hældning begrænser mulighederne for at anvende maskiner. Man lader dækafgrøder (sovescio) vokse mellem rækkerne for at øge biodiversiteten både over og under jorden og det giver mere hårdføre planter og er med til at forhindre erosion. Plukningen foregår manuelt og der høstes ca. 0,8-1 kg druer/plante. Adriat!

preload spinner