"Gattinara Vigna Valferana fremstilles af druer fra 5,3 ha på denne velansete cru, der har været kendt i hvert fald siden 1228. Valferana er afledt af Val Florana, Jerndalen, og vinen er første gang aftappet og etiketteret separat i 1970 og marken har et selv for dette område usædvanligt højt indhold af jern og mangan og yder en vidunderligt finessepræget og stilfuld, intens vin på Nebbiolo, som er ganske anderledes end den bredere, majestætisk anlagte Gattinara fra Molsino. Gattinara har i udgangspunktet en mildere tanninstruktur og mere syre end det ses i de store vine fra Barolo som Gattinara fra Nervi allerede nu let udfordrer." Adriat
LOKALITET Valferana i Gattinara, Alto Piemonte, Piemonte.
TYPE Rødvin
DRUER 100% Spanna, der dækker over lokale biotyper af Nebbiolo.
UDBYTTE Ukendt
DYRKNINGSFORM Bæredygtigt landbrug
ÅRLIG PRODUKTION Ukendt.
FRA MOST TIL VIN Vinen gæres på tini di rovere, koniske egetræsfade, med 20 dages maceration og lagres 48 måneder på botti di rovere slavonia, 6 måneder på cementtanke og efterfølgende 6 måneder på flaske.
OPLEVELSEN Ganske lys, granatrød farve. Næsen udvikler stor aromatisk skønhed med markant Nebbiolo-karakter. Her er smidige tanniner og en præcis, luksuriøs sødme i munden og det er en harmonisk vin af slående elegance.
ASSOCIATIONER • Roser, jordbær, blommer, jern • Tobak, læder, lakridsrod
SERVERING • Uova al tartufo bianco d’Alba • Brasato al Gattinara • Risotto med Riso di Baraggia og svampe
Serveringstemperatur: 15-17° C.
POTENTIALE Undergår en flot evolution i 20+ år.