"Apollonio fremstiller generelt tætte, fyldige endog frodige vine med koncentreret solmoden frugt og bred smag. Stilmæssigt undgår de samtidigt den lidt kogte karakter, der stadig præger mange apuliske vine. Man kan sammenfatte det som potente og typetro vine af en høj teknisk standard. Copertino Riserva Divoto er ingen undtagelse. Her er tale om en kraftfuld, farvemættet og krydret vin, som spiller på power, blødhed og moden saftighed. Den forlængede lagring giver en mere moden og drikkeklar vin lige fra frigivelsen, men det er også en vin der vil udvikle sig over tid. Det er en vin som fylder meget i munden og efterlader en lang eftersmag med sødmefyldte toner af modne bær, vanilje fra fadlagringen og et behageligt touch af krydderurter, som rosmarin og timian. Der er en flot balance mellem den modne frugt og syren der holder vinen på plads samt en fin tanninstruktur der er tilstede, men ikke anmassende. Copertino Riserva Divoto – en vin der aldrig skuffer!" Adriat