"Fra de bedste lokaliteter i Alto Adige fremstilles Italiens vel nok fineste vine på Pinot Nero, der især kendes fra Bourgogne som Pinot Noir. Det er en unik drue, som mange vinmagere har en hemmelig eller udtalt drøm om at lykkes med. Manincor har etableret sig blandt eliten her og Pinot Nero Mason har en næsten slikagtig frugtighed med stor varietaltypicitet. Den aromatiske profil har florale noter, kombineret med en overdådighed af røde skovbær. I munden er vinen delikat, yndefuld og med en forbløffende lethed parret med en stærk og sanseappellerende intensitet. Frugten har sødme og spændstighed og en dejlig smagsfylde, der bliver længe i mundhulen. Gastronomisk akkompagnerer den gerne mere raffinerede retter med stegt eller grillet kalve- og oksekød, eller også gerne efterårets vildtretter. Og så gør den sig formidabelt alene." Adriat