"Cococciola druen dyrkes næsten udelukkende i Chieti provinsen. Klaserne og druerne er små og kompakte, og druerne er sent modnende, og den seneste hvidvinsdrue, der høstes hos Tenuta Ulisse. Høsten er med håndkraft og druerne lægges i små kasser, som stables s å druerne ikke klemmes, da dette vil betyde utilsigtet oxydering. Druerne fragtes med lynhast til vingården, hvor de håndsorteres og passere gennem en køletunnel. Druerne presses ved 0,7 bar i skånsomme pneumatiske presser under inerte betingelser. Mosten klares nu ved hjælp af tyngdekraften i mellem 24 og 48 timer, hvorefter gæringen startes. Efter endt gæring lagres vinen i rustfri ståltanke i 3 måneder. Her næres vinen på "bundfaldet" der sikrer yderligere fylde og rigdom. Vinen er glansfuld lys strågul med svagt grønt skær. Næsen emmer af friske frugter medcitrus og strejf grønt æble og en let jasmin. Vinen er flot balanceret mellem den seriøse mineralske syre og alle de delikate og intense smagsindtryk vinen kommer med. Nyd den ung og server ved 8 - 10 graders Celcius." Wine.dk