"Denne Pinot Nero hører til i Terroir-serien, der omfatter vine med en udtalt enkeltmarks- eller -zone-karakter, og Glen er et af de to bedste områder for druen i Alto Adige og vel nok også i Italien. Pinot Nero kendes på tysk som Blauburgunder, og dette navn anvendes også på etiketten. Glen ligger højere og køligere end Mazon, og vinene herfra har en klædelig syrefriskhed og fremstår typisk lidt slankere end de lidt rigere Mazon-vine, og det giver en spændende kontrast, som kan nydes i Kellerei Kurtatsch-aftapningerne." Adriat