Edmond Cornu, Ladoix
"Domaine Edmond Cornu er en familie ejendom med hele 15,5 hektar vinmarker. Domainet befinder sig i byen Ladoix for foden af Corton højen i den nordlige del af Côte de Beaune. Produktionen er hovedsagelig rød fra 13,5 hektar med Pinot Noir, 1,5 hektar Chardonnay og en halv hektar Aligoté, fra en parcel, der ligger lige bag domainet. De vigtigste appellationer er Ladoix, Chorey les Beaune, Aloxe-Corton og Corton. Siden 2023 ledes Domaine Cornu af den unge Lucie Cornu, som med klogskab og sans for selv den mindste detalje har løftet vinene et niveau op af rangstigen i Ladoix. Lucies forældre Pierre og Edith er forsat vigtige brikker i det så veldrevne familieejede domaine. Inden for de sidste 30 år har domainet gradvist kastet sig ind i kommercialiseringen af sine vine, og i modsætning til før, hvor langt det meste af produktionen blev solgt til "le negoce", tappes 100 % i dag på domainet. Markerne dyrkes efter den nær økologiske "la lutte raisonée" metode. Målet er i al sin enkelhed at dyrke druer af ekstraordinær kvalitet, idet Familien Cornu anser det som den eneste farbare vej til at fremstille terroir tro Bourgogner af højeste klasse. Domainet er HVE-certificeret (Haute Valeur Environnementale). Wine.dk