Sandwich 75 36 02 10 Billig fragt Levering 2-3 dage Alle varer er på eget lager
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

2022 Côtes de Provence, Les Trois Frères, Château Aspras

Pris ved 1stk (Før pris 169,00)149,00 DKK

Grenache, Cinsault & Rolle
750ml

 

Antal
På lager 
Om produktet
Kort
Spørg os
Anmeldelser
"Du ser det allerede på byskiltet, når du kører ind i den lille sydfranske landsby Correns: 1er VILLAGE BIO DE FRANCE”, står der med store typer. -Og det er ikke bare en marketing-gimmick. De mener det! Først geografien. Vi befinder os i den sydøstligste del af Provence, i departmentet Var, som er porten ned mod Côte d’Azur. Idylliske Correns er beliggende ca. 60 km. nordvest for Saint-Tropez, hvor vinene benævnes Côtes de Provence. -Skal vi dyrke lidt ’fame and fortune’, så er byen også hjemsted for berømte Château Miraval. Slottets ejere, Brad og Angelina, behøver næppe yderligere introduktion. Château Aspras’ ejer, Michael Latz, er en visionær mand. Han blev borgmester i Correns tilbage i 1995, og opfordrede straks alle landsbyens landbrug til at blive økologiske. Områdets bønder bakkede straks op om den gode idé. I Provence arbejdes der ellers primært med monokultur (én planteart på ét stort areal). Men Michael Latz tænker langsigtet. Han ønsker et bæredygtigt vinbrug, der bidrager til biodiversiteten og et sundt miljø, som med god samvittighed kan efterlades til børn og børnebørn. I dag er Michaels tre sønner gået ind i familiefirmaet, hvilket har øget ambitionsniveauet og tempoet i udviklingen af bæredygtige metoder og tiltag. Syv druesorter indgår i produktionen på Château Aspras, deriblandt grenache, cinsault og rolle (vermentino). Der bruges hverken pesticider, herbicider eller kemisk gødning. Vingården producerer sin egen organiske kompost og naturlige ekstrakter, der forbedrer vinstokkens naturlige forsvar. Plantningen af træer, hække og planter forbedrer bestøvningen og minimerer behovet for pløjning i vinmarkerne. Initiativer, som både gavner vinstokkene og den lokale fauna og dyreliv. 

De tre brødre, tredje generation på Château Aspras, lægger navn til denne udgave. Vinen produceres på Grenache, Cinsault og Vermentino. Brødrenes cuvée kommer fra vinstokke plantet på de hvide og stenede skråninger af ler og kalksten. Druerne høstes om natten, nøje planlagt efter biodynamikkens månefaser. Om morgenen afstilkes og presses druerne ganske let. Der bruges ikke pumper, og mosten løber frit (tyngdekraft) ned i de underjordiske gærtanke. Både maceration og gæring foregår ved lav temperatur. Den naturlige proces følges også i vinifikationen. Ingen industrigær tilsættes, og gæringen startes af på naturlige gærkulturer. Vinen ligger med gærresterne i ugevis inden let filtrering og aftapning. Et væld af nuancer rammer næsen allerede, når vinen skænkes. Farven er klassisk lys lakse- og orangefarvet. De første noter i næsen er hindbær, jordbær, fersken og svage hints af mynte. Trois Freres Rosé er tør; helt uden at snerpe. Derfor er den oplagt som hyggevin eller et velkomstglas. Dog netop så tør, at vinen også egner sig fortrinligt til salater, snacks, kold fisk og milde oste." Wine.dk

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.